Salat er meget letdyrkelig, god og antallet af sorter gør det nemt, at finde en favorit. Vil du have variation, finder der et mix af flere sorter, som kan dyrkes fra samme pose.
Pluksalat er taknemlig da den kan høstes i en lang periode efterhånden som bladene vokser. De fleste sorter, er desuden bedst når bladene er spæde, også kaldet baby leaf.
Salat gror allerede ved -5 grader, så den er rigtig god til, at så direkte i haven. Så i flere omgange med nogle ugers mellemrum, så kan du høste friske salatblade hele sommeren, salat bliver let bitter hvis den får lov at stå for længe.
Salat trives bedst i en muldrig og veldrænet jord. Vand ofte, så hverken frø eller planter tørre, hvilket også bevirker den bliver bitter.
I krukke
Dyrk gerne i krukke eller altankasse. Læg et tykt lag blomsterjord eller plantejord i bunden med såjord ovenpå. Så frøene tæt og dæk til med et tyndt lag såjord. Tynd ud ved behov efterhånden som de vokser op.
Hvis du lægger, et lag lecakugler i bunden af krukken, så får du god dræning. Skal krukken stå under åben himmel, bør du vælge en med dræningshul så overflødigt vand kan rende væk.
Dyrk salat
- Forkultiver indendørs eller så direkte på friland.
- Dæk til med fiberdug hvis du sår på friland og ved udplantning.
- Tynd ud og høst lidt efter lidt.
- Så i flere omgange i hele dyrkningssæsonen.