Planlæg haven

Hent inspiration på Nettet, aviser, blade og bøger, og lav en scrapbook af egne og andres billeder. Bogen bliver en stor hjælp når du skal vælge stil og planter.

Weibulls - Planera trädgården

Lav en planløsning

Tænk over hvilken funktion de forskellige dele af haven skal have. Hvor er den bedste spiseplads, vil du have siddepladser på flere forskellige steder, hvor megen plads har børnene brug for, opbevaring, plads til at dyrke på?

Når du begynder at lægge dig fast på havens funktioner, begynder havens planløsning at vise sig. Måske skal krydderurterne placeres nær ved køkkenet, andre planter har måske behov for at stå i skygge, eller skal skygge for nysgerrige blikke. Få dine tanker ned på papiret, så bliver de tydligere.

Tænk tredimentionelt

Haven består af både gulv, tag og vægge som sammen skaber en helhed.

Slå dig ned

Er du nyindflyttet i din have kan det være en god idé ikke at planlægge noget nyt, inden du ved hvad der allerede er.Tag dig tid til at lære din have at kende, så kommer idéerne hen ad vejen.

Tag en stol og flyt rundt i haven så du kan se hvordan lyset falder de forskellige steder, vinden, udsigten og så videre....

Gulvet 

Gulvet udgør for det meste plænen  i de fleste haver, men kan også være gange og planter af forskellig slags. Bunddækkeplanter skaber liv  på stenede skrænter og i områder med for megen sol eller skygge hvor plænen ikke trives så godt. 

Taget

Himlen er havens tag, vend blikket opad, og se skyerne sejle forbi en varm sommerdag. 

Men der findes stunder hvor vi hellere vil trække os ind under frugttræernes skyggende løv som udgør havens indre tag.

Hvis du selv bygger et tag, så gør det så himlen kan ses igennem og beklæd det med planter, så bliver overgangen til resten af haven mere naturlig.

Vægge

Ved at skabe rum i din have, kan du afgrænse forskellige afsnit og definere anvendelsesområderne. 

Ved hjælp af slyngplanter og espaljéer, kan du få vægge som slipper lys igennem, men også giver en vis beskyttelse mod indkig. Slyngplanter eller et bed med med lidt højere blomster kan delvist skjule, eller bløde indtrykket op af et plankeværk, eller andre bygningsinstruktioner. 

En hæk er god som ydervæg da den giver en tydelig afslutning på din have. En velklippet hæk er en pryd i haven, men en fritvoksende giver en lidt mere hyggeligt indtryk. Den fritvoksende kræver ikke så meget arbejde, men tager mere plads; ikke mindst i bredden.

For at markere de forskellige rum i haven, kan du skabe nogle lave vægge, for eksempel med en lav hæk eller en række blomster. 

Haven året rundt

Selvom du bruger mest tid i haven i den varme del af året, så er det godt at tænke over havens funktion resten af året. Vælg planter med forskellig blomstringstid for at skabe liv i bedene over længere tid, men arbejd også med planter som tilfører haven noget i løbet af efteråret og vinteren.

Hvad er dit ambitionsniveau

Tid, penge, kundskaber 

Hvilke områder skal der være i haven

Spiseplads, legeområde, dyrkninger.

Hvilke praktiske behov er der

Opbevaring, gangstier, beskyttelse mod indkig

Hvilke forudsætninger har din have,

Vækstzoner, fuld sol eller skygge, vejrforhold 

Hvilket udtryk vil du have

Farve, stil, tema

Published date: December 11, 2021