Klip tit og i forskellige retninger for det bedste resultat og en plæne uden striber.
Sørg for at kniven på plæneklipperen er skarp, så får du en fin snitflade, og mindsker risikoen for udtørring og svampeangreb.
- Klip maksimalt 1/3 af græssets længde.
- Bliver græsset for højt, så klip et stykke af ad gangen for ikke at skade græssets vækstzone.
- Hvis plænen bliver gul efter du har klippet den, har du klippet den for tæt.
- Øg klippehøjden på plæneklipperen når efteråret nærmer sig.
Der findes mange holdninger til om man skal lade det afklippede græs blive liggende på plænen, eller man skal fjerne det. Lader man det ligge, føres næring og muld tilbage i plænen. Klipper man ikke så tit, er det en god idé at fjerne afklippet, da der ellers vil danne sig gule pletter under græsklumperne.