Jordforbedring

Den type jord du har afgør hvornår du skal sætte ind for at forbedre den. Har du en tung jord (lerjord), er efteråret det rigtige tidspunkt, hvor foråret er bedre til den lette jord (sandjord).

Lerjord

Den tunge lerjord består af meget finkornet materiale. Det indebærer at den bliver hård og tør ved tørre forhold, og for vandet og tæt. Lerjorden er altså god til at holde på fugten, det er strukturen der skal have en hjælpende hånd.

Generelt er lerjord en udmærket havejord. Du gør den bedre ved at tilføre sphagnum, muld og så miljøplanter. Også sand og kalk kan gøre nytte i arbejdet med at få en bedre struktur. Det kan være hensigtsmæssigt om efteråret at grave jordforbedringen ned med en bredtandet greb. Det har lerjorden godt af og til foråret er det nok bare at rive overfladen jævn.

Sandjord

Den lette sandjord består af grove korn af stenmateriale, hvilket gør det svært for den at holde på fugten. Sandjorden er af natur tør og næringsfattig. For at forbedre strukturen kan du tilføre ler, sphagnum og kompost. Jordforbedring af sandjord skal gøre i foråret, da jorden nemmere kan holde på de næringsemner du tilfører. Afdækning med f.eks. bark mindsker risikoen for udtørring.

Jordekspertens tips!

Vintergrønne planter tørrer let ud på grund af vinterens kolde vinde og har derfor brug for at blive beskyttet af bark. Barken hyppes op omkring planten for at beskytte rodhalsen og forædlingsstedet mod både kulde og hurtige temperatursvingninger i løbet af vinteren.

Published date: December 09, 2021